Ovnstegte hvide asparges med fisk
Ingredienser
(4 personer)
2 bundter skrællede hvide asparges
4 kviste frisk rosmarin
4 kviste frisk timian
4 skiver bacon
1/2 citron skåret i 4 stykker
1/4 dl olivenolie
15 g smør
4 stykker hvid fisk, 600 g
Rosenpeber til pynt
Salt og peber
Tilberedning
Forvarm ovnen til 220°C. 1/2 bdt. asparges, 1 kvist timian, 1 kvist rosmarin lægges sammen i et bundt. Rul en skive bacon omkring asparges-bundtet, så det hele holdes godt sammen. Lav yderligere 3 bundter og læg dem i et ovnfast fad sammen med citronstykkerne. Fordel olie og smør over, drys med salt og peber, sæt fadet i ovnen i 6-8 min. Steg til baconen er sprød.
Varm en pande og rist fiskestykkerne i ca. 2-3 min. på hver side. Server aspargesrullerne, citronerne og fisken - brug saften fra fadet som sauce og server evt. små kogte kartofler til.