Blødende chokoladekage med stout sabayonne

Ingredienser

(4 personer)
Kage:
1 pasteuriseret æg
50 g sukker
70 g smør
70 g mørk kogechokolade
½ dl stout
1 spsk. mel
Sabayonne:
4 æggeblommer
4 spsk. sukker
½ dl stout (porter)
2 dl piskefløde - pisket til let skum

Tilberedning

Kagen: Smør, sukker og chokolade smeltes over vandbad. Æg og øl røres i, melet vendes i, og massen fordeles i fire små smurte portionsforme. Kort inden servering bages kagerne ved 180 grader. De skal have bagt skorpe, men være blødende indeni. Det tager ca. 8 minutter.
Sabayonne: Æggeblommer og sukker piskes let og lyst i en skål over vandbad. Øllet tilsættes gradvist, medens der piskes, til cremen er tyk og skummende. Pisk videre over isvand, til den er kold.