Indbagt hellefisk med powersovs
Ingredienser
5 stk. butterdejsplader (frosne)
400-500 g filét af hellefisk
(kan købes frosne i blokke)
450 g hakket spinat
lidt fløde til stuvning af spinat
100 g rejer
Power-sovs:
opbagt mælkesovs, brug evt. resten af fløden
1 skvæt hvidvin
5 hårdkogte æg i tern
1 ds. asparges-snitter
100 g rejer
Tilberedning
Butterdejspladerne optøes på en tallerken ca. 1 time før brug. Spinaten varmes i en stegepande i en anelse olie ved lavt blus og stuves med fløde - smag til med sukker og salt. Rul butterdejspladerne ud til ca. 20 x 20 cm. Læg ca. 100g fisk på hver plade. Drys med lidt salt og peber, og læg spinatstuvning samt rejer ovenpå. Træk hjørnerne af butterdejen op mod midten og luk dejen sammen til en pakke med lidt vand. Sæt pakkerne en 200 grader varm ovn i ca. 45 minutter. (Fisken er færdig-tilberedt længe før butterdejen, så når dejen har en smuk gylden farve, kan hele molevitten tages ud af ovnen.) Lad de indbagte fisk køle af i ca. 10 minutter før servering. Æg, asparges og rejerne varmes i sovsen - tilsæt et skvæt hvidvin.
Tilbehør: Pillede asparges-kartofler.