Bøf Stroganoff af svinekød
Ingredienser
(4 personer)
750 g svinekød f.eks. skinkesmåkød i strimler
fedtstof til stegning
4-5 håndskårne skiver bacon
2 løg
1 bakke champignoner
fløde
tomatpure
salt, peber
paprika
mel til jævning
Tilberedning
Kød og bacon skæres i strimler, og løgene hakkes fint. Bacon og løg ristes let i fedtstof. Kødet krydres med salt, peber og paprika og brunes derefter sammen med det øvrige i gryden.
Når det er gyldent hældes fløde ved og retten småkoger i ca. 20 min. En stor spsk. tomatpure tilsættes, saucen jævnes og smages til.
Retten serveres med kartoffelmos. Evt. pyntet med ristede champignoner.